lørdag den 31. december 2011

Nutella creme til opsmøring

Når man skal bruge fondant på en kage, så for at gøre kagen glat, skal den opsmøres. Mange bruge en smørcreme.
Til kager med f. eks. chokolade bunde eller toblerone creme synes jeg det smager rigtig godt at bruge f.eks denne nutella creme.

Man skal bruge:
100 gram Nutella
100 gram smør
100 gram flormelis

Alle ingridienser blandes sammen, det er nemmest at piske dem med en håndmixer ind til man får en ensartet masse.

Nutella cremen skal smøres på kagen med det samme, og derefter skal kagen i køleskabet natten over, derefter vil nutella cremen være stivnet, så man kan ligge fondant over kagen.

fredag den 30. december 2011

Ananaskage

Her er lige en opskrift på en lækker ananaskage.

Man skal bruge:
250 gram Margarine
250 gram Sukker
4 æg
250 gram Mel (5dl)
1 tsk. bagepulver
1-2 dåser Ananas i små stykker
50 gram mandler (smuttet og hakket)

Man starter med at blande margarine og sukker og piske det hvidt. Derefter piskes æggene i et af gangen. Det er vigtigt at piske massen helt ensartet efter hvert æg.
Bagepulveret blandes med melet og det vendes forsigtigt i dejen.

2/3 af dejen kommes i en smurt spring form, derefter fordeles ananasstykkerne oven på. Mandlerne smuttes og hakkes og ligges sammen med ananasstykkerne. Resten af dejen ligges over med en ske i små klatter.

Kagen bages ved 170grader i ca 1 time.

Man kan evt. pynte med lidt ananas.

torsdag den 29. december 2011

Toblerone Creme

Denne opskrift er utrolig nem og enkel. Og så smager den rigtigt godt, specielt sammen med bær, f.eks jordbær eller blåbær.

Man skal bruge:
½ liter fløde
400g toblerone

Man skal knække tobleronen i stykker, så de kan ligge i en gryde, hvor man tilsætter fløden. Så skal det varmes op, så chokoladen smelter, og man får en ensartet masse. Det skal ikke koge, så det skal bare over svag varme.

Når man har en ensartet masse, skal det stilles i køleskabet, til dagen efter, hvor man kna piske fløden, så man får en stiv creme, der er klar til at komme i en lagkage.

tirsdag den 27. december 2011

Opskrift på standart lyse kagebunde

De lyse kagebunde er rigtig praktiske til rigtig mange kager. Så kan man fylde dem med det man har lyst til.

Man skal bruge:
250 gram sukker
125 gram magarine (flydende)
3 æg
1 1/4 dl mælk
250 gram hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk vanilliesukker

Man starter med at piske sukker, margarine, æg og mælk, det er nemmest at bruge håndmixeren. Derefter blander man resten af ingridienserne i.  Dejen hældes i en 20cm rund springform, med bagepapir i bunden og smurt med smør på kanterne.

Bundene skal bages i 35-40minuter ved 170 grader.

Når bundendene er kommet ud af ovnene og afkølet, kan de deles i 3 eller 2 alt efter hvad man har lyst til.

Bundende kan sagtens fryses til senere brug, jeg vil dog anbefale at man deler bundene inden man fryser dem, og ligger bagepapir imellem, så man ikke skal dele dem når man lige har taget dem ud af fryseren.