fredag den 30. december 2011

Ananaskage

Her er lige en opskrift på en lækker ananaskage.

Man skal bruge:
250 gram Margarine
250 gram Sukker
4 æg
250 gram Mel (5dl)
1 tsk. bagepulver
1-2 dåser Ananas i små stykker
50 gram mandler (smuttet og hakket)

Man starter med at blande margarine og sukker og piske det hvidt. Derefter piskes æggene i et af gangen. Det er vigtigt at piske massen helt ensartet efter hvert æg.
Bagepulveret blandes med melet og det vendes forsigtigt i dejen.

2/3 af dejen kommes i en smurt spring form, derefter fordeles ananasstykkerne oven på. Mandlerne smuttes og hakkes og ligges sammen med ananasstykkerne. Resten af dejen ligges over med en ske i små klatter.

Kagen bages ved 170grader i ca 1 time.

Man kan evt. pynte med lidt ananas.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar